HÅRFJERNING – OMHYGGELIGT OG SKÅNSOMT

Overvejer du hårfjerning i ansigtet eller på kroppen, så kan du her finde lidt information.

Vi tilbyder følgende typer voksbehandling:

  • Voks af ansigtet – overlæbe, hage og kinder
  • Voks af ben – lår, underben eller hele ben
  • Voks af armhuler
  • Voks af bikinilinje
  • Intim voks – brazilian eller hollywood

Du kan her finde priser; og nedenfor kan du læse om behandlingen, herunder intimvoks. Bemærk at vi kun tilbyder voks til kvinder.

Voks hos Bodyshape-Esbjerg

Hos Bodyshape-Esbjerg behandles du af en erfaren kvindelig kosmetolog for den bedste og mest skånsomme behandling.

Vi bruger altid den australske Jax Wax, som er en af de mest solgte voksprodukter til klinikker i Europa, Australien og Asien. Voksen er specielt udviklet til skånsom og effektiv hårfjerning, og fremstillet til at fjerne alt hår første gang. Din hud efterlades glat og blød, og risikoen for irriteret hud og indgroede hård er minimal

Spørgsmål til voksbehandlinger

Har du ikke prøvet at blive vokset før, så sidder du måske med en masse spørgsmål. Herunder har vi forsøgt at svare på de typiske. Se desuden sektionen om intim voks.

 

Hvad skal jeg tænke på før behandlingen?

Hårene skal gerne  være 3-5 mm lange, når de vokset. Ved de første behandlinger anbefales det dog, at hårene er lidt længere.

Scrub gerne det område du skal have vokset dagen før eller samme dag, og undgå at blive solbrændt / solskoldet, da solbrændt hud er meget sart.

 

Hvor ofte skal man vokses?

De fleste vælger at blive vokset hver 4. – 6. uge, da hårene her er blevet synlige igen.

Regelmæssig behandling kan anbefales, da dine hår vokser tyndere og finere ud for hver gang du har været her, og efterhånden får samme vækstcyklus, så de vokser ud “samtidigt”.

 

Må jeg barbere mig imellem voksbehandlingerne?

Vi anbefaler at lade være, da dine hår har brug for mindst 4 uger til at gro ud igen før det kan vokses.

 

Er voksbehandlingen smertefrit?

Nej, voksbehandling er ikke smertefrit. Smertetærsklen er forskellig fra person til person, men det er nok de færreste der vil sige, at voksbehandling slet ikke gør ondt. Jo oftere du bliver vokset, jo tyndere bliver hårene dog, og dermed nedsættes smerten gradvist.

 

Hvordan fungerer intim voks – og hvorfor er det blevet så populært?

Det har vi skrevet lidt ekstra info på; se afsnittet nedenfor

Intim voks

Over de sidste år er populariteten af intim voks steget kraftigt, og mange nyder i dag den lækre, glatte og rene følelse ved at være helt eller delvist bar.

De intime områder er dog ofte udfordrende, når det kommer til hårfjerning. Det er ofte svært at fjerne alle hår effektivt og skånsomt, og mange oplever indgroede hår og irriteret hud, når de prøver.

Stadig flere vælger derfor en professionel voksbehandling af de intime områder, så de kan få fjernet alle uønskede hår omhyggeligt og effektivt.

Der findes forskellige former for intim voks:

Bikinilinje

Ved en bikinivoksning formes hårene i en omvendt trekant langs trussekanten.

Brasiliansk voks

Ved brasiliansk behandling fjernes alt hår i bikinilinjen og der efterlades kun en smal linje foran. Brasiliansk voks er også kendt som ”Playboy”

Hollywood voks

Ved en hollywood-behandling fjerner man alt håret forrest og bagerst – en komplet hårfjerning. Hollywood er også kendt som ”Sfinks”.